Om Culti
Vi gør planter til en naturlig del af moderne indretning
Culti er en dansk virksomhed, der udvikler planteløsninger bygget på én fælles hardware- og softwareplatform.
Historien bag Culti
Culti begyndte med en ambition. Ikke at udvikle endnu et vækstlys.
Men at gøre planter til en naturlig del af moderne indretning.
Founder Michael Lassen havde i mange år dyrket grøntsager både i drivhus og indendørs og eksperimenteret med alt fra tomater og chili til krydderurter, jordbær og mikrogrønt. Visionen var klar, men teknologien var ikke. Datidens vækstlys var udviklet til lukkede grorum, brugte alt for meget strøm, havde UV stråler og gav et skarpt pink lys, som absolut ikke passede ind i almindelige hjem eller moderne arbejdsmiljøer.
Det ændrede sig med en ny generation af energieffektive LED-teknologier, som gjorde det muligt at kombinere optimale vækstbetingelser med lavt energiforbrug og et behageligt lys, der naturligt kunne indgå i moderne indretning.
Udviklingen af de første Culti-prototyper begyndte i 2020. Med udgangspunkt i open source hardware og software blev elektronik, firmware og brugeroplevelse løbende videreudviklet til den platform, Culti bygger på i dag. Samtidig blev utallige timer brugt på at teste løsningerne i køkkenskabe og specialbyggede træ prototyper fremstillet i Michaels eget værksted.







I 2022 blev de første rigtige CultiKit-prototyper udviklet i samarbejde med en dansk elektronikingeniør og produktionspartnere i Danmark og Kina. Herefter fulgte mere end to års test, videreudvikling og certificering, før CultiKit opnåede CE-godkendelse i 2024, samtidig med fødslen af den første version af firmware og CultiApp.
Parallelt med udviklingen af elektronikplatformen er der udviklet komplette grosystemer til jord, hydroponik og automatisk vanding. Flere koncepter er allerede færdigudviklede og klar til næste skridt, i takt med at Culti udvider platformen og udvikler nye produkter til fremtidens indendørs planteløsninger.
Den samme vision, som startede rejsen, er stadig fundamentet for alt, vi udvikler:
Vi gør planter til en naturlig del af moderne indretning.
Derfor udvikler vi anderledes
De fleste virksomheder udvikler produkter. Vi udvikler en platform.
Fra begyndelsen var målet ikke at skabe ét enkelt produkt til indendørs dyrkning, men at udvikle en fælles teknologiplatform, der danner fundamentet for både nuværende og fremtidige planteløsninger.
I dag samler CultiKit lys, ventilation, elektronik, firmware og software i én integreret platform. Den samme teknologi kan anvendes på tværs af flere produkter, hvilket gør udviklingen hurtigere, produktionen mere effektiv og brugeroplevelsen ens, på tværs af produkter.
– Én controller. Én app.
– Én teknologiplatform.
– Uendelige muligheder.
Lad os gro sammen
Gode produkter fortjener gode samarbejdspartnere.
Derfor samarbejder vi med nøje udvalgte forhandlere, distributører og specialister, som deler vores passion for planter, design og innovation.
Vores forhandlernetværk vokser løbende og gør Culti-produkter tilgængelige for endnu flere kunder, samtidig med at det skaber mulighed for lokal rådgivning, produktdemonstrationer og stærke, langsigtede samarbejder.
Uanset om du leder efter en forhandler eller er interesseret i at blive en del af vores voksende netværk, hører vi gerne fra dig.
Kontakt os nu »
Teamet bag Culti
Culti blev grundlagt af Michael Lassen, der har mere end 25 års erfaring med branding, digital marketing og produktudvikling.
Med en passion for både planter, teknologi og design har Michael gennem flere år udviklet den teknologiplatform, som danner grundlaget for Culti i dag. Fra de første prototyper bygget i eget værksted til en kommerciel produktplatform har visionen været den samme: at gøre planter til en naturlig del af moderne indretning.
Selvom Culti begyndte med én idé og én founder, kræver det langt flere kompetencer at opbygge en international virksomhed. Derfor arbejder Culti i dag tæt sammen med erfarne investorer, ingeniører og strategiske samarbejdspartnere, som bidrager til produktudvikling, produktion, forretningsudvikling og kommerciel vækst.
Vi er altid interesserede i at komme i dialog med dygtige mennesker, virksomheder og investorer, som deler vores ambition om at udvikle fremtidens integrerede planteløsninger.
Skal vi dyrke fremtiden sammen?
Michael Lassen | Founder & CEO
Bliv en del af væksten
Vi bygger en ny generation af integrerede planteløsninger.
Med produkter på markedet og nye koncepter under udvikling er fundamentet skabt. Nu handler det om at skabe vækst. Uanset om du er kunde, forhandler, distributør, investor eller potentiel samarbejdspartner, er vi altid interesserede i at komme i dialog med dig, der deler vores vision.
Bliv forhandler
Michael Lassen
Founder / CEO
Eller udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt
