🌿 100 dages returret

Fri fragt over 500 kr. 🚚

🌿 100 dages returret

🇩🇰 Dansk design

Fri fragt over 500 kr. 🚚

Lav din egen organiske jordblanding

– med langsomt optagende næring

Vil du spare penge, undgå unødvendige tilsætningsstoffer og give dine planter et sundt og næringsrigt hjem fra starten?
Det er både nemt og bæredygtigt at lave din egen organiske jordblanding – helt uden kunstgødning, men med alt det, dine planter har brug for.

Denne blanding er særligt velegnet til planter med medium/højt næringsbehov – som tomat og chili. Dyrker du krydderurter? Så anbefaler vi, at du følger vores guides til krydderurter.

Grundopskrift på hjemmelavet jordblanding

Dette er en basisblanding, der giver dine planter en stærk start.

Ingrediens

Funktion

%

Jord (kokosjord, fin prikle- eller ugødet jord)

Basis og struktur

50–60%

Perlite, vækstler eller leca

Dræn og luft til rødderne

10–20%

Kompost (eller jordforbedring)

Organisk næring og mikroliv

15%

Kalk (dolomitkalk)

Balancerer pH og tilfører magnesium samt calcium

5%

Basaltmel (eller granitstenmel)

Mikronæring og struktur

~2%

Intet kompost? Intet problem
  • Gratis kompost kan hentes på de fleste på genbrugsstationer i foråret.
  • Jordforbedring (varmebehandlet kompost) fås i byggemarkeder og planteskoler.
  • Bokashi-kompostering – en lufttæt beholder, der giver næringsrig kompost ved hjælp af gær på 6-8 uger. Se mere

Ekstra næring

For endnu stærkere vækst og bedre blomstring, kan du supplere din grundblanding med:

Tilføjelse

Funktion

%

Ormegødning

Langsomt virkende og jordforbedrende organisk kvælstof

5%

Tangmel (eller skyllet og tørret tang)

Mikronæring og stærke cellemembraner

2%

Kali (ren træaske)

Kalium til blomst og frugt

1%

Ormegødning, kaldes også ormehumus eller vermikompost og kan købes hos de fleste plantecentre eller online direkte hos producenterne. Ecostyle har en i deres sortiment.

Tang kan høstes ved kysten, skylles, tørres, knuses eller blendes til pulver (eller køb tangmel her).

Kali (træaske) eller anden kalium (bananvand eller tangte) kan du vente med at tilføje til slutningen af vækstfasen og bruge det som topdressing eller flydende. Træaske er meget koncentreret og kan brænde rødderne. Kan købes her.

Naturlige boostere: bananvand og tang-te

Nedenstående kan bruges hvis du ikke har kali som ekstra næring i blomst/frugt fasen

  • Bananvand: Udblød økologiske bananskræller i vand i 1–2 uger
  • Tang-te: Læg skyllet og tørret tang i blød i vand i 1-2 dage


⚠️ Hold øje med mug og lugt! Det må ikke lugte surt eller råddent, brug kun til vanding i jorden for at undgå svamp på bladene.

Lad jorden hvile

For det bedste resultat kan du, blande jorden 1–2 uger før brug.
Det giver mikrolivet tid til at komme i gang og gør jorden mere harmonisk – især når du bruger frisk kompost og kalk.

Hvad er denne jordblanding nok til?

Denne blanding dækker hele livscyklussen for:

  • Hurtigtvoksende mikro- og dværgplanter
  • Mindre tomater chilier, agurker mv
  • De fleste planter i store krukker og beholdere


Ved store og mere sultne planter tilføres ekstra næring undervejs – fx ved blomstring/frugt eller ved tegn på træthed i væksten.

Klar til at blande?

Lav en stor portion ad gangen og opbevar i lukket beholder, så holder fugt og mikroliv sig stabilt.

Dine planter vil kvittere med stærkere rødder, sundere vækst og mindre behov for ekstern gødning.

Selvvandende potter

Opgrader din plantepleje med vores elegante selvvandende potter – perfekte til krydderurter, blomster, dværgtomater, chili mv. Fås i tre størrelser der kombinerer stilrent design med smart funktionalitet, så dine planter trives.

Med indbygget vægesystem og en praktisk vandstandsindikator, er du sikret ensartet hydrering og kan nemt se, hvornår det er tid til at fylde vand på. Enkelt, elegant og problemfrit – perfekt til den travle planteentusiast. Se mere