CultiKit Installation
CultiKit passer i og under skabe, hylder, skuffer og reoler, og kan monteres både vandret og lodret på næsten alle flader. Du kan også bygge dit eget setup.
Denne guide dækker alt, du behøver at vide – trin for trin. Scroll gennem hele guiden eller hop direkte til afsnit:
Lys
LED-paneler kan monteres vandret eller lodret, afhængigt af din opsætning og plantetyper. Vi anbefaler, at du planlægger hele opsætningen, før du går i gang — det gør det lettere at føre kabler og sikrer jævn belysning.
Monteringsmuligheder:
- Vandret – over planterne
- Lodret – ved siden af højere planter
- Skjult bag lister eller hylder – ser flot ud
Brug de medfølgende skruer til at montere panelerne tæt på overfladen. Skruerne skal placeres med 10 cm mellemrum for at passe til nøglehullerne bagpå.
Påfør aldrig tape eller lim direkte på bagsiden af panelet — overfladen bliver varm under brug!
Hvis du ikke ønsker at bruge skruer, kan du bruge vores monteringsklodser. Skruerne fastgøres i panelet, og den selvklæbende tape monteres på klodsen mod underlaget.
Placering og brug af LED lys:
Små planter (under 80 cm):
• Monter LED-paneler over planterne
• 2-3 paneler med maks. 30 cm afstand
Høje planter (over 80 cm):
• 1–2 paneler over hver plante
• 1–2 paneler på siden eller bag planten
Afstand til planter:
• 5–30 cm afstand til planten
• Tættere = mere effektivt
• Aldrig tættere end 5 cm!
Lysstyrke:
• 25-50% til spiring og vækst
• 50–100% til blomst og frugt
Vi tilbyder både forlængerkabler og splitterkabler til LED-paneler, så du nemt kan tilpasse opsætningen til dit behov.
Ventilatorer
Ventilatorer, der simulerer vind, bidrager til bedre luftcirkulation, hvilket reducerer risiko for sygdomme, styrker stængler, understøtter bestøvning og fremmer plantevækst. CultiKit leveres forudindstillet med loops, der automatisk simulerer vind — du kan justere styrke, interval og varighed med CultiApp.
Optimal placering til vindsimulering:
- Over planterne (ved siden af LED-paneler)
- Ved siden af planterne (væg eller skab/panel)
Monter Arctic PWM-ventilatorer med sort logo vendt mod planterne.
Hvidt logo = suger luft | Sort logo = blæser luft
Montering (vind-simulation)
Der skal være mindst 5 mm afstand mellem ventilatoren og overfladen, så den kan trække luft. Ved direkte montering på en flade, brug skum eller gummi for at dæmpe vibrationer og skabe afstand.
Elastikker – ultra støjsvag løsning
Hæng ventilatoren i elastikker fra skruer eller øskner. Det reducerer vibration og forbedrer luftstrømmen.
💨 Brug til udsugning
Ventilatorerne kan også bruges til udsugning i lukkede opsætninger som skabe og grotelte. Her er det ekstra vigtigt at dæmpe vibration og sikre luftgennemstrømning.
Montering
Sørg for luftgennemstrømning bag ventilatoren, og monter den med den sorte side udad. Brug vibrationsdæmpende materialer til at montere ventilatoren for at undgå støj.
App-indstilling til kontinuerlig drift:
Start/Stop: 900/1 sek.
Tænd: 00:00 — Sluk: 23:59
Husk at montere det medfølgende støvfilter — især hvis ventilatoren sidder tæt på planterne!
Arctic-ventilatorerne i CultiKit har indbygget splitterkabel, så du nemt kan serieforbinde flere ventilatorer. Brug
120 cm forlænger-kabler i opsætninger, hvor der er behov for større afstand.
Controller
Controlleren kan monteres vandret eller lodret, alt efter hvordan din opsætning ser ud. Vi anbefaler, at du planlægger placeringen af LED-lys og ventilatorer på forhånd, så du kan montere controlleren optimalt i forhold til kabellængder og ønsket opsætning.
Controlleren kan fastgøres med:
- Nøglehuller på bagsiden (brug medfølgende skruer)
- Dobbeltklæbende tape eller puder
- Monteringslim eller velcro
Planlæg placeringen af alle komponenter og indsæt kabler til LED, ventilatorer og tilbehør før montering – det giver en nemmere og pænere opsætning.
Forbindelse
1
Tilslut de medfølgende 3-pin kabler til LED-paneler- og porte (højre side).
2
Tilslut PWM-ventilator til Port 1 (venstre side) med PWM-konverter.
3
Tilslut 2-pin DC-enheder til Port 2 (venstre side) med DC konverter.
4
Sæt strømforsyningen i, og lad magien begynde ✨
Brug kabelskjulere eller kabelsokker for en pæn og diskret opsætning. Hvis kablerne skjules bag flader, kan du bruge strips eller tape til at fastgøre dem.
DC-tilbehør
Du kan tilslutte alle 12V DC-enheder med 2-pin JST-stik til dit CultiKit ved hjælp af DC-konverterkablet.
Typiske eksempler:
- Automatisk vandingspumpe
- Pumper til hydroponiske systemer
- Små ventilatorer, forstøvere, luftfugtere, affugtere mv
Mange prisvenlige 12V DC-enheder leveres med 2-pin JST-stik — det er bare at tilslutte dem.
Du kan også tilslutte Arduino-kompatibelt tilbehør ved hjælp af jumperkabler, hvis enheden ikke har JST-stik.
Spørgsmål? Tag fat i os på chatten eller brug formularen — vi sidder klar til at hjælpe!
Kontakt os
Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig hurtigst muligt.